



Muligheden for at udnytte it- og telekommunikation kaldes telemedicin1 og har i mange år været brugt i lande med store geografiske afstande – herunder Norge hvor Locus har været med i udviklingen og implementeringen af it-løsninger til det præhospitale beredskab.
Telemedicin er ikke en ny teknologi, men i stedet for en måde at samarbejde på, ved hjælp af teknologi som for eksempel monitoreringssystemer.
Telemedicin betyder at det bliver muligt at behandle patienter og søge vejledning fra specialister på trods af fysiske afstande. Og dermed vil målrettet udnyttelse af mobil teknologi i forbindelse med det præhospitale beredskab gøre afstanden mellem sygehuse til et mindre problem.
Den voksende udbredelse af telemedicin medfører derfor ændringer i, hvordan præhospital pleje og behandling håndteres. En lang række teknologier som mobil kommunikation, sensorer og billedteknologi muliggør en hastigt accelererende udvikling af telemedicinske applikationer.
Telemedicin bliver ofte omtalt som en del af Pervasive Healthcare2, der refererer til mobil teknologi i sundhedsvæsenet og hvor også kroniske patienter kan behandles udenfor sygehusene – for eksempel i eget hjem eller på det lokale sundhedscenter.
Fordele ved telemedicin
Telemedicin giver mulighed for hurtig diagnostik på specialistniveau af akutte hændelser både præhospitalt og på hospital.
Telemedicin giver mulighed for ”second opinion”, hvor flere forskellige specialister kan give råd om sygdomstilfælde uafhængigt af afstanden mellem specialister og patient. Det kan være med til at sikre den rigtige behandling for patienten og effektivisere arbejdsgangene i sundhedsvæsenet.
I praksis har telemedicin medført, at patienter får en meget hurtigere og livsvigtig behandling end tidligere, og dermed reduceres lidelser og livsvigtige sekunder spares.
Mange muligheder for telemedicin
Selv om en række løsninger allerede har vist deres værd i drift, vil de kommende års udvikling medføre en lang række forbedringer af den præhospitale indsats.
Telemedicin giver følgende muligheder:
1) Telemedicin er digitalt understøttet sundhedsfaglig ydelse over afstand og bliver af Sundhedsministeriet defineret som: ”brugen af Informations- og Kommunikations Teknologi til at give og understøtte sundhedsfaglige ydelser i tilfælde, hvor afstand adskiller deltagerne”.
2) Pervasive healthcare er en overordnet betegnelse, som refererer til de teknologier, der integrerer it-løsninger i sund-hedssektoren, og kan defineres som ’allestedsnærværende sundhedsfremme og -omsorg’.
Der fokuseres på muligheden for, at behandling kan frigøres for sted, tid og organisation, og bygger på en vision om sundhedsydelser, der kan leveres når som helst, hvor som helst – og som dermed kan flyttes ud af hospitalet.
Locus A/S / Frederiks Allé 26 / 8000 Århus C / Tlf: 70 20 75 00 / Fax: 70 20 75 09 / email: locus@locus.dk / webmaster@locus.no