



MobiMed sender 12-kanalers EKG - inkluderet hjerterytme - kontinuerligt fra ambulancen eller skadestedet direkte til fagpersonale på sygehuset. MobiMed sender også alle andre vigtige vitalparametre; Sp02, BP, P, RF og ETCO2.
MobiMed lagrer alle vitale oplysninger som overføres videre til Ambulance EPJ og derefter til sygehusets elektroniske
journalsystem. Det betyder at ambulancepersonalet på nem og enkel vis formidler patientoplysningerne til rette sted – uanset om diagnosen er kardiologisk, medicinsk eller traume.
Ved at al patientinformation overføres kontinuerligt, vil fagpersonalet på sygehuset have et bredere beslutningsgrundlag for den videre behandling. Et godt eksempel er udfyldning af trombolyse-skema sammen med EKG. Al kommunikation er tovejs, skriftlig og logget, og derved godt kvalitetssikret. Når AMK centralen sender opgaven ud til ambulancen oprettes et elektronisk journalgrundlag for ambulancepersonalet. Den elektroniske patientjournal samler og systematiserer vitale patient- og behandlingsdata. Journalen lagres som dokumentation efter journal-forskrifterne. Ambulance EPJ kan integreres mod sygehusets journalsystem.
Summen af alle data som indsamles under et ambulance-opgave benyttes til analyser og dokumentation. Locus har udviklet værktøjer til analyse og rapportering af data.
Locus A/S / Frederiks Allé 26 / 8000 Århus C / Tlf: 70 20 75 00 / Fax: 70 20 75 09 / email: locus@locus.dk / webmaster@locus.no